Og om kontrollert fantasi......

Dette er i dag velkjente begreper for den �ndelige innvidde ogs� her i vesten - men dette har i �rtusener v�rt kjent i �sten og her f�lger et utdrag fra en bok forfattet av en �ndelig vismann fra �sten - LOBSANG RAMPA - som skrev flere b�ker om sitt liv som innvidd - og disse b�ker kom ut i vesten f�rst for ca. 40 �r siden. Her i utdrag fra boken LEGEN FRA LHASA  p� side 84 - der han forteller om flyving med og uten det fysiske legemet. Han ble etter klosteroppholdet i Potala -Lhasa - sannsynligvis p� 1920-30tallet - oppl�rt som flyver i det Kinesiske flyforsvar - der han som lege skulle fly ut og lappe sammen skadde mennesker.

(overskrifter er tilf�yd i stoffet her)

Det var en vidunderlig f�lelse at kunne flyve. Det dejligste var at sl� motoren fra, n�r man var h�jt oppe, og s� sv�ve af sted i dyb stilhed p� samme m�de som fuglene. Det lignede i h�j grad den astrale rejsemetode, som jeg ellers praktiserer - og som enhver anden ogs� er i stand til at praktisere - forudsat at han har et nogenlunde sundt hjerte og har tilstr�kkelig t�lmodighed.

"s�lvl�nken"

Kender DE den astrale rejsemetode? Mindes DE gl�den ved at sv�ve, ved at glide hen over hustagene, m�ske tv�rs over oceanerne til et fjernt land? Vi kan alle g�re det. Det er simpelthen det der sker n�r den �ndelige del af legemet kaster sit fysiske hylster bort og sv�ver ind i andre dimensioner - og bes�ger andre dele af verden for enden af sin "s�lvl�nke". Det er der intet trylleri ved - intet forkert. Det er naturligt og sundt, og i svundne dage kunne alle rejse astralt uden mindste hindring. De Indviede i Tibet og mange fra Indien rejser astralt fra sted til sted, og det er der ikke noget m�rkeligt ved. I religi�se b�ger verden over, i alle religioners bibler, omtales s�danne ting som "s�lvl�nken" og "guldkuglen". Denne s�kaldte s�lvl�nke er blot en energis�jle af str�leenergi, der kan udstr�kkes i det uendelige. Den er ikke et fysisk organ som en muskel eller en blod�re eller et stykke snor, men den er livet selv - den er den energi som forbinder det fysiske legeme med det astrale.

Mange legemer

Mennesket har mange legemer. Her interesserer vi os kun for det fysiske og det n�ste trin: det astrale. Vi kan g� gennem mure og falde gennem gulve. Vi kan g�re det, men vi kan kun g� gennem gulve og mure af en vis tykkelse. P� det astrale plan er denne hverdagsagtige ting ingen hindring for vor passage. D�re vil ikke kunne holde os inde eller ude. Men i den astrale verden er der ogs� d�re og v�gge, der for oss i astraltilstanden er s� massive og modstandsdygtige, som d�re og v�gge p� denne jord er det for det fysiske legeme. (alts� er alle tetthetstilstander relative i forhold til materie-frekvensplanet over og under. Kosmisk sett og ogs� vitenskapelig sett er all materie kun hurtigsvingende atomsystemer der det i virkeligeheten er enorme tomrom mellom elektronene - mikroplanetene. R.�.anm. )

Har DE set et genf�rd? I s� tilf�lde var det antageligt et astralv�sen, m�ske en astralprojicering af een, De kender, eller een, der kom for at bes�ge Dem fra en anden del af verden. De har m�ske p� et eller andet tidspunkt haft en s�rlig levende dr�m. De dr�mte, at De drev afsted som en ballon oppe i himlen, fastholdt af en snor, en k�de. Oppe fra den anden ende af denne k�de skuede De ned p� Deres eget blege, stive legeme. Hvis De forholdt Dem roligt ved dette forvirrende syn, m� De have f�lt Dem flydende, flydende ud i det bl�, drivende afsted som et tidselfnug for brisen. Lidt senere har De m�ske befundet Dem i et eller andet fjernt land eller i en fjern egn, som er Dem velkendt. Hvis De om morgenen har sk�nket Deres dr�m en tanke, har De sikkert skubbet den til side som en dr�m. Det var den astrale rejsemetode.

Opptrening for ASTRALREISER

Pr�v f�lgende: n�r De l�gger Dem til at sove om natten, t�nk s� intenst p�, at nu vil De g� p� bes�g hos en De kender s�rdeles godt. Det kan eventuelt v�re en der bor i samme by. Godt, forhold Dem helt roligt, afslappet, i balance med Dem selv. Luk �jnene og forestil Dem, De flyver ud af sengen, ud ad vinduet og tv�rs over gaden, sikker p�, at intet kan s�re Dem, og at De ikk� kan falde. F�lg i Deres fantasi den lige linie, De har planlagt, gade efter gade, indtil De n�r det �nskede hus. Forestil Dem s�, hvordan De kommer ind i det hus. Husk p�, at d�re ikke er nogen hindring for Dem, og De beh�yer ikke banke p�. De vil v�re i stand til at bes�ge Deres ven, den person, Deres bes�g g�lder. Det vil sige: det kan De g�re, hvis Deres motiver er rene. Det er overhovedet ikke forbundet med nogen vanskelighed eller fare. Det er der ikke noget skadeligt i. Der g�lder kun een lov:

Der har vi det igjen - en gentagelse - mener De m�ske, men det er meget bedre at n�rme sig problemet fra forskellige vinkler, s� at De kan f� opfyldelsen af, hvor uhyre simpelt det er. Forhold Dem helt rolig, mens De ligger i Deres seng, alene uden nogen til at forstyrre Dem, med sovev�relsesd�ren l�st, s� ingen kan tr�nge ind til Dem. Forestil Dem, De blidt frig�r Dem fra Deres krop. Der er ingen fare ved det, intet kan skade Dem. 

Forestil Dem, at De h�rer forskellige sm� knirkende lyde, og at der er talrige sm� rystelser, n�r Deres �ndelige legeme skiller sig fra det fysiske og tager fast form uden for det. Forestil Dem, at De skaber et legeme, der er den absolutte mods�tning til Deres fysiske krop, og at det flyder af sted bort fra det fysiske i v�gtl�s tilstand. De vil m�rke en ubetydelig svajen, et minut med stigning og fald. Der er ikke noget at v�re bange for, der er ingen grund til bekymring. Dette er helt naturligt og uskadeligt. Hvis De forholder Dem rolig, vil De opdage, at Deres nu befriede �nd vil g� i drift, indtil den gradvist vil sv�ve et par meter bort fra Dem. S� kan De betragte Dem selv ovenfra, se ned p� Deres fysiske krop. De vil opdage, at Deres fysiske og Deres astrale krop er forbundet med en skinnende s�lvl�nke, en bl�lig s�lvl�nke som dirrer af liv - med tankerne, som g�r mellem det fysiske og det astrale. Intet kan skade Dem, s� l�nge Deres tanker er rene.

N�sten alle har oplevet en astralrejse. Lad Deres tanker g� tilbage og pr�v om De kan mindes dette: kan De huske, at De i sovende tilstand har haft den f�lelse, at De sk�lvede og faldt og faldt, og s� v�gnede De med et s�t(rykk), lige f�r De blev knust mod jorden? Det var en astralrejse p� den forkerte m�de, den ubehagelige m�de. Der er ingen grund til, at De uds�tter Dem for den slags besv�r eller ubehageligheder.

�rsagen var forskellen i vibrationerne mellem det fysiske og det astrale legeme. Der kan v�re sket det, at da De sv�vede ned for p� ny at tr�de ind i det fysiske legeme efter rejsen, har en lyd, gennemtr�k eller en eller anden form for uro for�rsaget en ubetydelig uoverensstemmelse i niveauet, s� det astrale legeme vendte tilbage til det fysiske i den ikke helt n�jagtige stilling, s� der opstod en rystelse, et st�d. Man kan sammen-ligne det med at st� af en bus i fart. Lad oss forestille at bussen er det astrale legeme. Den k�rer med 60 km i timen. Lad os kalde jorden det fysiske legeme, der ikke bev�ger sig. I det korte tidsrum, der g�r, fra De stiger ud af bussen og til De n�r jorden, er De n�dt til at s�tte farten ned eller risikere et st�d. S� hvis De har fornemmelsen af at falde, har De oplevet en astral rejse, sk�nt det ikke er Dem bevidst, fordi det sjokk det giver at komme tilbage med, hvad man kan kalde en forkert(feil) ladning, vil udviske erindringen om, hvad De foretok Dem, og hvad De s�. I alle tilf�lde ville De have v�ret sovende, da De foretog en astralrejse. Derfor ville De blot have troet, det hele var en dr�m. "Sidste nat dr�mte jeg, at jeg var p� det-og-det sted og s� det-og-det. Hvor mange gange har De ikke sagt det? Alt sammen kun dr�m. Men var det nu det? Med en smule �velse kan De rejse astralt, mens De er fuldst�ndigt v�gen, og De kan bevare erindringen om, hvad De s� og foretog Dem. Den store mangel ved den astrale rejsemetode er naturligvis, at man ikke kan medbringe noget eller tage noget med sig tilbage, s� det er tidsspilde at tro, man med fordel kan planl�gge en astralrejse, fordi man ikke kan tage penge med, ikke s� meget som et lommet�rkl�de - kun sin �nd.

Mennesker med d�rligt hjerte b�r ikke give sig af med astralrejser. For dem kunne de v�re farlige. Men der er ingen fare for dem med raske (friske) hjerter, fordi s� l�nge Deres motiver er rene, og De ikke t�nker ondt om andre eller har i sinde at udnytte dem, kan der ikke forvoldes Dem nogen skade.

Kraften i den mentale forestilling - kontrollert fantasi eller imaginasjon

�nsker De at rejse astralt? Her er den letteste m�de: Husk f�rst af alt dette: det er psykologiens f�rste lov og en betingelse, at i enhver strid mellem viljen og fantasien vil fantasien altid vinde. S� forestil Dem, at De er i stand til at g�re et eller andet, og hvis Deres fantasi er st�rk nok, kan De g�re det. De er i stand til alt. Her er et eksempel, der tydeligt kan illustrere det.

Alt, hvad De virkeligt forestiller Dem, De kan g�re, det kan De, lige meget(uansett) hvor sv�rt eller umuligt det synes den udenforst�ende tilskuer. Hvad end Deres fantasi siger Dem er umuligt, vil v�re umuligt for Dem, lige meget, hvor meget Deres vilje fors�ger at drive Dem frem. 

Forestil Dem det p� denne m�de: De har to huse, 10 meter h�je og 3 meter fra hinan den. I tagh�jde g�r der en planke mellem dem. Planken er m�ske 70 cm bred. Hvis De �nsker at g� hen ad denne planke vil Deres fantasi udmale alle de farer, der kan indtr�ffe, vin den vil f� Dem til at svaje, eller et eller andet i tr�et vil f� Dem til at snuble. De kunne, siger Deres fantasi, blive svimmel, men hvad grunden end kan v�re, siger Deres fantasi Dem, at rejsen vil v�re umulig for Dem, De vil styrte ned blive dr�bt. Godt, lige meget (uansett), hvor kraftigt De anstrenger Dem hvis man een gang har forestillet sig, at man ikke kan g�re den p�g�ldende ting, kan man ikke, og den enkle lille tur henad planken vil v�re en umulig rejse for Dem. Selv den st�rste viljesindsats s�tter Dem ikke i stand til at g� sikkert over. Men, hvis planken l� p� jorden, kunne De g� hen ad den hele dens l�ngde uden ringeste t�ven. Hvad vinder i et tilf�lde som dette? Viljestyrken? Eller fantasien? Alts�, hvis De forestiller Dem, at De kan g� p� planken mellem de to huse, kan De let g�re det, det betyder overhovedet intet om vinden bl�ser, ja end ikke om selve planken ryst�r, s� l�nge De har fornemmelsen af, at De kan n� sikkert over. Folk g�r p� line, m�ske cykler de p� den, men ingen viljestyrke kunne f� dem til at g�re det. Det skyldes kun deres fantasi.

Det er meget uheldigt, at vi m� kalde dette "fantasi", fordi det - ikke mindst i den vestlige verden - indeb�rer noget fantasifuldt, noget utroligt, og dog er fantasi den st�rkeste kraft p� jorden. Fantasi kan f� en til at tro, at man er forelsket, og k�rligheden bliver s�ledes den n�stst�rkeste kraft. Vi kunne kalde det kontrolleret fantasi. Hvad vi end kalder det, m� man altid huske: i enhver kamp mellem viljen og fantasien, vil fantasien ALTID SEJRE. I �sten bekymrer vi os ikke om viljeskraften, fordi den er en snare, en f�lde, som l�nker mennesket til jorden. Vi stoler p� den kontrollerede fantasi, og vi n�r resultater.

Hvis man er n�dt til at g� til tandl�gen for at f� en tand trukket ud, forestiller man sig de r�dsler, der venter �n der, den absolut bundl�se angst, man forestiller sig for hvert stadie af udtr�kningsprocessen. M�ske, at n�len stikkes ind, og spj�ttet, n�r bed�velsen pumpes ind, og dern�st, at tandl�gen f�ler sig frem. Man forestiller sig, at man besvimer, eller hyler op eller bl�der til d�de eller noget andet og v�rre. Det er naturligvis alt sammen noget sludder, men det er den absolutte virkelighed for en selv, og n�r man s�tter sig i stolen, oplever man en smerte, som er helt un�dvendig. Dette er et eksempel p� den forkert anvendte fantasi. Det er ikke kontrolleret fantasi -men fantasi, der er l�bet l�bst, og det burde ingen tillade.  

Kvinder har m�ske f�et fortalt rystende beretninger om de smerter, de farer, der er forbundet med at f� b�rn. N�r f�dselen er n�rt forest�ende, sp�nder den vordende moder ved tanken om alle de smerter, der venter hende, g�r sig stiv, s� f�r voldsomme smerteanfald. De overbeviser hende om hvad, hun har forestillet sig, er den rene sandhed: at det at f� et barn er en meget smertefuld omgang, s� hun strammer endnu mere og har en helt forf�rdelig tid. S�ledes er det ikke i �sten. Folk forestiller sig, at det er let og smertefrit at f� et barn, og det er ogs� tilf�ldet. �stens kvinder f�r deres b�rn og g�r m�ske videre med deres huslige arbejde et par timer senere, fordi de forst�r at kontrollere fantasien.

De har h�rt om "hjernevask", som japanerne og russerne bruger? Det er en m�de, at bem�gtige sig ens fantasi p� og til at tvinge en til at forestille sig ting, fangevogteren �nsker, man skal forestille sig. Det er fangevogterens m�de at kontrollere fangens fantasi p�, s� fangen vil indr�mme alt, selv om denne indr�mmelse kan koste ham livet. Den kontrollerede fantasi undg�r alt dette, fordi ofret, der er udsat for hjernevask, eller endog for tortur, kan forestille sig noget andet, og s� er ildpr�ven m�ske ikke s� stor, i hvert fald bukker ofret ikke under for den.

Kender De det at f�le en smerte? Lad os stikke en n�l i en finger. Godt, vi n�rmer n�lespidsen til k�det og venter �ngsteligt p� det �jeblik, da n�lespidsen gennemtr�nger huden med en piblen af blod til f�lge. Vi koncentrerer al vor energi om det p�g�ldende sted. Hvis vi har ondt i foden, glemmer vi alt om processen med at stikke en n�l i fingeren. Vi koncentrerer hele vor fantasi om den finger, om denne n�lespids. Vi forestiller os den smerte, det vil forvolde s� stor, at vi ikke kan t�nke p� noget som helst andet. S�dan er det ikke for �sterl�ndingen, der har gennemg�et �ndelig tr�ning. Hans tanker dv�ler ikke ved fingeren eller den gennemboring, der venter - han spreder sin fantasi - kontrollerede fantasi - over hele kroppen, s� at den smerte, der lige nu overg�r fingeren, fordeles over hele kroppen, og p� den m�de er en bagatel som et n�leprik overhovedet ikke noget, man f�ler. Det er kontrolleret fantasi. Jeg har set folk, der var gennemboret af en bajonet. De besvimede ikke eller skreg, fordi de vidste bajonetst�det kom, og de t�nkte p� noget andet - kontrolleret fantasi igen - og smerten blev fordelt over hele kropsfladen, i steden for at v�re lokaliseret, s� ofret var i stand til at overleve bajonetst�det.

Hypnose 

Hypnose er et andet godt eksempel p� fantasi. Under seancen overlader den, der bliver hypnotiseret, sin fantasi til hypnotis�ren. Den, der bliver hypnotiseret, forestiller sig, han er undergivet den andens indflydelse. Han indbilder sig, at han bliver d�sig, at han giver sig under den andens indflydelse. Hvis hypnotis�ren har tilstr�kkelige overtalelsesevner og kan bem�gtige sig patientens fantasi, underkaster denne og bliver f�jelig over for hypnotis�rens direktiver, og det er alt, hvad man kan sige om den sag. P� samme m�de: hvis man underkaster sig selvhypnose, forestiller man sig simpelthen, at man underkaster sig indflydelsen fra - SIG SELV. Og p� den m�de bliver man kontrolleret af sit St�rre Selv. Denne fantasi er naturligvis grundlaget for en helbredelse, hvor troen p� resultatet er det v�sentlige. Man foretager en konstant fremadskridende sj�lelig opbygning, og forestiller sig, at hvis man bes�ger det-eller-det sted eller bliver behandlet af den-eller-den, vil man opn� �jeblikkelig helbredelse. I s�danne tilf�lde giver fantasien i virkeligheden ordrer til kroppen, og p� den m�de fremkalder man en helbredelse, der er vedvarende, s� l�nge fantasien beholder kommandoen, s� l�nge ingen tvivl om fantasiens magt sniger sig ind i billedet.

Blot endnu et lille dagligdags eksempel, fordi sp�rgsm�let om kontrolleret fantasi er det vigtigste, man overhovedet kan forestille sig. Kontrolleret fantasi kan v�re forskellen mellem succes og fiasko, sundhed og sygdom. Men har De nogen-sinde k�rt p� cykel p� en absolut lige, �ben vej, og s� pludseligt set en stor sten foran Dem, m�ske et par meter fra forhjulet? Det er muligt, De t�nker: Nej, den kan jeg ikke undg� at ramme! Og det ville De rigtig nok heller ikke kunne. Deres forhjul slingrer, og lige meget, hvad De fors�ger at g�re, s� vil De helt afgjort brase lige mod stenen, som et stykke jern tiltr�kkes af en magnet Selv den st�rkeste viljesanstrengelse s�tter Dem ikke i stand til at komme uden om den sten. Men hvis De forestiller Dem, at De kunne have undg�et at ramme denne sten, s� vil De helt sikkert ikke ramme den. Selv den st�rkeste viljesanstrengelse s�tter Dem ikke i stand til undg� den p�k�rsel. Husk den allervigtigste regel, fordi den kan betyde den afg�rende forskel her i livet for Dem. 

Ikke kue din fantasi - si at "det lar seg gj�re" og forestill deg det

Hvis rnan st�digt tvinger sig selv til at g�re en bestemt ting, skj�nt fantasien g�r opr�r imod det, s� fremkalder man et nervesammenbrud. Dette er �rsagen til mange mentale sygdomme i vor tid. Vore dages livsbetingelser er meget vanskelige, og man pr�ver at kue sin fantasi (i stedet for at kontrollere den) ved hj�lp af sin viljesstyrke. Der opst�r en indre konflikt i sj�len, og dette kan til sidst medf�re et nervesammenbrud. Den p�g�ldende kan blive neurotiker eller endog sindssyg. Sindssygehospitalerne er overfyldte med folk, som har tvunget sig selv til at g�re, hvad deres fantasi satte sig imod. Og dog er det en meget simpel sag at kontrollere fantasien og f� den til at arbejde for sig. Det er fantasien - den kontrollerede fantasi - der s�tter et menneske i stand til at klatre op ad et h�jt bjerg, eller til at flyve et hurtigt fly og s�tte ny rekord eller udrette nogle af alle de heltegerninger, vi l�ser om. Kontrolleret fantasi. Personen forestiller sig, man kan g�re dette eller hint, og s� kan man. Han har fantasien, der fort�ller ham, at han kan, og han f�r sin vilje til at "ville" det. Det betyder den fuldendte succes. Hvis De �nsker ,at g�re vejen gennem livet let og livet behageligt, p� sanme m�de som �sterl�ndingen g�r, glem s� alt om viljesstyrken, den er kun en f�lde, og et bl�ndv�rk. Husk kun kontrolleret fantasi. Hvad De forestiller Dem, det kan De g�re. Fantasi, tro - er det ikke det samme?